Heidi’s blog

Ja der er sket lidt siden sidst………

Healey har været på 3 tyske udstillinger, hvor han fik 2 certer med hjem på de 2 af dem, det er jo helt super og vi er rigtig glade for vores smukke dreng.
I sidste weekend var han til specialklubudstilling i Boxer-klubben og der vandt han klassen med CK og blev bedste han og fik cert og blev til sidst BIM.
Det går over al forventning med ham, og vi er bare så glade for at opleve dette med vores eget opdræt, det er en kæmpe oplevelse.

Healey er også blevet hjertescannet ved Ralf Tobias i Hannover og Ralf viste os hans hjerte i 3D og 4D, fantastisk at se…..
Hans hjerte var fint og raskt og der var ingen tegn på sygdom eller andre mærkelige ting, så vi gik ud med et fint 0 på blanketten.

I skal da lige have et billede af vores smukke dreng

Jeg var på OUH til MR scanning for 2 uger siden, da jeg døjer meget med migræne/hovedpine omkring menstruationen, jeg er tilknyttet en neurolog som mente at jeg skulle scannes, bare for en sikkerheds skyld, han forventede ikke at finde noget, men bare for at være på den sikre side.
Jeg har det jo ikke så godt med trange rum osv. så jeg blev forsynet med en recept på stesolid, og en halv time før end at jeg skulle ind, slugte jeg 3 piller. Jeg synes ikke at jeg kunne mærke nogen forskel da jeg blev kaldt ind, og var da lidt nervøs må jeg indrømme.
Men da jeg kom ind i rummet, blev jeg glædelig overrasket, da et viste sig at jeg skulle i den åbne scanner, så jeg tænkte at så skulle jeg nok klare den, men havde nok ikke lige tænkt at jeg også skulle have det der stativ ned over hovedet, og da hun begyndte at køre mig ind, blev jeg da noget videre panikken, så hun måtte køre mig ud igen.
Efter lidt snak (og lidt tårer) prøvede jeg selv at sætte stativet på og tage det af igen, det hjalp mig meget at vide at jeg kunne gøre det, så hun kørte mig ind igen, og så tror jeg at stesoliden begyndte at virke, for jeg lukkede min øjne og var fuldstændig væk.
Panikken kom først igen da larmen holdt op og jeg lå og ventede på at hun kørte mig ud, synes det tog evigheder inden hun kom.

Svaret kom så i sidste uge, og det ser heldigvis normalt ud det hele (tro det eller ej ), men der var en lille cyste, som lægen mente at var et tilfældigt fund, men alligevel skal jeg rescannes om 3 måneder, æv troede lige at det var sidste gang jeg skulle igennem en MR scanning

Goya fødte sine hvalpe fredag den 20. april, det gik godt nok, dog var hun noget stram i betrækket, og der skulle virkelig presses for at føde dem, men hun klarede 8 stk. selv, og så slappede hun af, men jeg var meget i tvivl om der var en til, synes jeg kunne mærke en, men synes også at Goya opførte sig som en der var færdig.
Da vi kom til dyrlægen til efterfødselstjek, var hun også meget i tvivl, synes der var lidt og alligevel ikke, så vi tog et røntgenbillede og den viste tydeligt en stjernekikkert, den lå på ryggen med benene opad.
Så Goya fik noget vestimulerende, men der kom ikke rigtig nogen veer, så vi var ikke i tvivl om at når den kom ud ville den være død, ellers havde hun kunne presse den ud.
Dyrlægen og Goya hjalp hinanden og tilsidst efter megen moslen, trak hun en rød hanhvalp på 610 g. ud, som havde været død et stykke tid, den havde på intet tidspunkt været stresset, så den havde måske været død i et døgns tid.

I torsdags var Goya alene hjemme for første gang, og jeg kan følge hende på webcam fra arbejdet af (det peger ned på kassen), og alt så stille og roligt ud, men ved halv to tiden synes jeg at hun stod og svajede lidt, Simon var heldigvis på vej hjem fra skole, og han ringede til mig så snart han var hjemme, at jeg var nødt til at komme hjem med det samme.
Goya havde brækket sig og skidt i hele bryggerset, og det var en meget syg hund jeg kom hjem til, hun kunne næsten ikke stå på benene.
Så jeg kørte huhej til dyrlægen, hvor vi konstaterede at hun havde et meget spændt bryst, så vi fik en gang antibiotika og smertestillende med hjem. Jeg gik straks i gang med at prøve at malke ud, men det var meget svært, og da mælken så fin ud, lagde jeg en hvalp til, og der kom rigeligt mælk til at mætte den.
Henrik blev så hjemme ved hende fredag, og tog på arbejde om lørdagen i stedet for. Lørdag morgen havde Goya 40.5 i feber og var rigtig skidt, lå bare fladt ud i hvalpekassen.
Søndag morgen vækkede Henrik mig og sagde at nu var der gået hul på det og betændelsen væltede ud.
Så jeg sad ved Goya hele søndagen, hvor jeg vaskede og masserede alt betændelsen ud – sikke en omgang og ikke for sarte sjæle.
Der kom endnu et hul, så betændelse kunne løbe to steder fra, det lukkede sig så senere i løbet af natten.

Mandag kørte jeg til dyrlægen med hende, for at få det tjekket for en sikkerheds skyld, de mente at det skal opereres og hele kirtlen skal væk, men de vil ikke gøre det så længe hun har så voldsom mælkespænding, og når hvalpene var afhængige af hende nu. Men vi skulle holde øje med at hun ikke fik feber, da det er dødeligt og så ville de være nødt til at operere hende akut.

Hullet er blevet en del størrere, men betændelsen flyder ikke mere, vi vasker det i en saltvandsopløsning og hvalpene får lov at die ved hende, og har ingen problemer med det trods det store hul.

I dag onsdag er huden blevet pæn lyserød igen, og det er hverken hårdt eller kantet mere, hullet er der selvfølgelig stadig, men de “kloge” siger at det skal hele indefra, så det tager nok noget tid inden det bliver normalt igen.

Jeg vil gerne give en STOR TAK til min gode ven og kollega i Avlsrådet Malene for al hendes hjælp og støtte over telefonen da det var allerværst med Goya.

Jeg sætter lige et billede ind af hvordan det så ud i søndags, men som sagt så er hullet størrere i dag, men huden ser rigtig fint ud.

På fredag skal Simon konfirmeres, utroligt som tiden går – allerede 14½ år og vokset både Henrik & jeg over hovedet.
Vi skulle have holdt konfirmationen hjemme, men da Goya blev parret kunne vi jo regne os frem til at så ville hvalpene være 14 dage på det tidspunkt. Så da vi fik konstateret at hun var drægtig, kontaktede jeg Næsbylund Kro, og de havde sørme plads til os, hvor heldig har man lige lov at være og vi skal være i det lokale som hedder Carolinekilden

Vi håber at Simon får en dejlig dag, som han sent vil glemme og jeg glæder mig til “bare” at kunne sætte mig til bords, må indrømme at jeg ville aldrig have klaret at skulle stå med det hele selv, som det først var planlagt.
Goyas fødsel og sygdom har taget utroligt hårdt på mig, både fysisk og psykisk, samtidig med at min hoved en gang imellem føles som om det er ved at spænge, så jeg håber at vi får en dejlig dag på fredag

På fredag er der også udstilling i Boxer-klubben, og der kommer vi selvfølgelig ikke med, men Torben og Charlotte vil tage Healey med, det skal I have en STOR TAK for, vi er rigtig glade for at I gider at have vores dejlige dreng med på slæb.
Weekenden byder på dobbeltudstilling i DKK i Roskilde og næste weekend kører vi til Dortmund til Europasieger.
Børnene vil så passe Ghia og Goya & hvalpene for os i mens, så vi begge kan komme afsted, det sætter vi stor pris på, og er rigtig glade for deres hjælp.

….. Og hvor bliver den af ??

Jeg kan slet ikke følge med i øjeblikket, synes simpelthen ikke at jeg når det jeg gerne vil til hverdag, men det kan være det hjælper når vi går lysere tider i møde.

Vi har fået afleveret vores I-kuld, de største vi nogensinde har haft, Ghia gav dem mælk til det sidste.
Vi er ikke tilhænger af at fjerne tæven fra hvalpene, hun skal selv bestemme hvor meget eller hvor lidt hun vil være ved dem. Men det resultere jo selvfølgelig også i, at vi er nødt til at give tæverne medicin for at stoppe mælken, når hvalpene er afleveret.
Denne gang var heller ingen undtagelse, gulv og sækkepuder bar præg af mælkeskjolder der hvor Ghia havde ligget.

Ugen før vi afleverede hvalpene var vi et smut i Kassel og parre søster Goya med en lækker ungarsk opdrættet hanhund – Elastic Lacoste.
Vi havde 3 gode parringer, og scanningen i mandags viste at de har båret frugt, så nu venter vi med spænding til hun skal nedkomme sidst i april.

Vi har været afsted til to udstillinger med Healey, den ene i Fredericia hvor han vandt klassen og blev 4. bedste han.
I søndags tog vi så Bremen, for at afprøve det tyske, og det gik også ok – her blev han 2. vinder.
Dog må vi sige vi var lidt skuffet over dommeren, for han var i tvivl om første og anden pladsen, og sendte dem ud at løbe, og Healey løber jo som en drøm, og den anden løb pas, så vi troede faktisk at så var 1. pladsen sikret, men nej han valgte den der løb pas. Begrundelsen lød på, at fordi Healey har haft et sår i hovedet (så han mangler lidt pels), var forstyrrende – mærkeligt at han så sendte dem ud at løbe – men sådan er det.

Vi glæder os til næste weekend, hvor vi igen starter bilen og kører til Tyskland, denne gang til Osnabrück.
Påsken er også besat med en  Tysklandstur, vi kører onsdag aften med campingvognen, overnatter på autohof, og kører til en campingplads nær Hannover, for senere at køre til Ralf Tobias for at få hjertescannet Healey.
Om fredagen kører vi lidt længere sydøst på til Zwickau, hvor der er dobbeltudstilling lørdag og søndag.

I går startede jeg træning igen med Ghia, og kan med glæde fortælle at der er sket lidt med hende efter at hun har haft hvalpe, det var en ren fornøjelse at træne med hende, hun var så fint opmærksom at jeg næsten ikke kan få armene ned.
Hvis jeg ellers kan holde det, så vil jeg ud at træne noget mere med hende her i foråret, jeg VIL simpelthen have den LP1 på hende i år, og efter i går begynder jeg at tro på at hun kan klare det.
Det allersværeste bliver, at hun skal lære at abstrahere fra legene børn og blade der blæser forbi hende når hun f.eks. ligger afdækket eller når hun står i stå øvelsen.
Hun er altså ikke vild med børn (mindre børn), og det har jeg haft meget svært ved at acceptere, også fordi vi ved at boxeren jo elsker børn normalt, men det gør hun altså ikke, og fra at jeg havde bestemt mig til at træne hende med børn, så hun kunne lære at acceptere dem, går jeg nu til at jeg vil træne hende i at ignorere dem i stedet for.
Hun er ikke en hund der går uden snor, så jeg er ikke nervøs for at der sker noget, og har vi børn på besøg lukker jeg hende væk, for jeg synes at det er synd for både hende og børnene at hun stresser sådan op.
Men det er vel heller ikke nødvendigt at ens hund skal kunne med børn, hvis bare man som ejer er opmærksom på dette, og ikke sætter hende i en situation, hvor hun kommer derud hvor hun måske bider.
Hun er jo en hund med et meget højt energiniveau, og har meget nemt til at stresse, så der er virkelig noget at arbejde med.
Når hvalpekøberne var på besøg, fik hun bare et stykke legetøj, og så gik hun rundt mellem folk for at se om der var en der ville lege med hende, og det var der jo som regel. Det gjorde faktisk at hun slet ikke var så stressende at være sammen med.

I den kommende weekend står den på DM i skydning på 15 m. med Simon i Vingsted, det bliver som altid spændende, sidste år vandt han jo ud af nogen og 400 skytter, i år er han rykket op i junior, så det er jo lidt sværere, men vi har selvfølgelig troen på ham

Om 2 dage skal jeg til min anden eksamen i diplomuddannelsen, og øv hvor jeg bare hader det.

Søvn får jeg ikke meget af i øjeblikket, vender og drejer mig og drømmer om databaser, index, stored procedure og triggers og meget meget mere….. Er ved at blive vanvittig, og håber virkelig at det går på fredag.

Jeg er jo ingen haj til det her, og nogen gange tænker jeg om det var det rigtige jeg gjorde, men synes jo at det er spændende, og jeg har jo stadig 25-30 år på arbejdsmarkedet, så lidt efteruddannelse skader jo ikke.

Torsdag aften tager Henrik Faust med hjem, når han kører fra arbejde, Familien Fly skal sydpå og nyde varmen en uges tid, og vi passer jo Faust med glæde, han er en stor dejlig dreng – spændende at se om Goya og Healey kan kende ham fra sommerferien, hvor de passede dem mens vi var i Brasilien.

På lørdag skal Henrik og jeg i byen og spise – ALENE

På mandag starter jeg nyt fag op, denne gang er det Test – spændende at se hvordan det så går

På tirsdag skal jeg til Norge på kursus et par dage, så Henrik får lidt at se til med 4 voksne hunde og et kuld hvalpe, og ikke at forglemme vores 2 store børn, som heldigvis er en alder hvor de kan hjælpe til hjemme – hvis de gider

I øvrigt så skal I da lige have lidt nyt vedr. hvalpene, de er bare helt fantastiske, og meget nemme. Jeg er begyndt at give dem grød, men det vil de ikke have – det er første gang vi har haft et kuld hvor de ikke vil have noget mad, så de må jo stadig få rigeligt ved Ghia.

…….. Jeg har haft tid til at skrive herinde, men nu skal det være

Vi kom godt igennem julen og nytåret, og blev beriget med et nyt kuld hvalpe, som trives rigtig godt  nu hvor de er 4 uger gamle.
Der blev født 7 hvalpe i det hele, og det var mildest talt en chokerende oplevelse at være med til fødslen denne gang, jeg rev den ene hvide ud efter den anden, der kom som de fleste er bekendt med 6 hvide og 1 farvet, og alle boxer opdrætter ved hvad jeg mener når jeg skriver at det bestemt ikke var en sjov oplevelse.
Vi vidste jo godt at vi ville få hvide, begge forældredyr kan give hvide, men at der kom så mange var ikke det vi ønskede, men vi ved jo at hvidt giver type, og vi vil ikke parre med fuldfarvede konstant, vores elskede race skulle jo gerne blive ved med at ligne en boxer.
Vi var meget i tvivl om hvad vi skulle gøre, den enlige røde han skulle jo gerne have et par søskende at lege og slås med, og Ghia skulle også gerne have lidt at arbejde med.
Vi havde på forhånd fået en henvendelse på en hvid han, så vi valgte at beholde en han. Vi valgte så også at beholde en tæve, da der ikke kommer nogle hvide hvalpe i de kommende hvalpefødsler der er på vej.

I samråd med vores dyrlæge valgte vi at aflive 4 af de hvide, og det kan godt virke barskt, men vi ved jo godt alle sammen at vi får aldrig solgt 6 hvide hvalpe,  og selvom vi holder utrolig meget af de 2 vi har beholdt, så er det ikke en af dem vi ønsker at beholde hjemme, de er født med avlsforbud og udstillingsforbud, og som seriøs racehundeopdrætter, så er det ikke den rigtige farve at beholde – desværre.

I skrivende stund er tæven solgt til en ung mand, hvis mor har boxer i forvejen og aktiv i en af boxer grupperne, så det er jo helt fantastisk at få lov at sælge en hvid til nogen der kender boxeren i forvejen.

Hannen havde vi jo en henvendelse på, og de kom da også og besøgte os, men både Henrik og jeg var lidt skeptiske, men valgte alligevel at hvis de var interesserede skulle de have lov at købe ham, de skulle så give besked dagen efter, men vi hørte aldrig fra dem – magen til frækhed skal man lede længe efter !
Her bruger man en masse tid på at forberede sig til at der kommer folk på besøg i ens hjem, bager kage og laver kaffe osv. og så giver man ikke engang besked !!!!
Det pisser mig squ en smule af, og allerede et par dage efter, var vi 100% enige om at de skal aldrig have lov at købe ham, om så de var de sidste hvalpekøbere i verden.

Her er mine 3 guldklumper

Som overskriften lyder, så er Christopher blevet 18 år, og på selve dagen (mandag d. 12.12.2011) var han også til køreprøve, og han bestod
Så nu vil han gerne køre hele tiden og uafbrudt, men det er jo kun godt, ellers lærer han jo aldrig at køre bil.

Ghia er ved at være godt tyk og vi glæder os meget til om 14 dage hvor vores I-kuld ser dagens lys, Ghia har det godt og er blevet lidt mere stille og rolig, så nu begynder hun nok også at kunne mærke at kroppen har ændret sig.

I får lige et par billeder af vores dejlige hunde i deres bedste element

Goya & Healey

Goya & Ghia

Hmmm er der noget derinde i maven ?

Ghia er blevet scannet og der er hvalpe i hende, vi kunne se 4 tydeligt, og så ledte vi ikke mere, hovedsagen var at vi fandt ud af at hun er drægtig.
Ghia er blevet mere “puttegris” end hun plejer, og vil helst ligge helt oppe i hovedet på os.

Healey er blevet udstillet i Herning ved DKK og i Bjerrringbro ved Boxer-klubben siden sidste indlæg, og jeg må sige at det går helt suverænt med ham, han har nu været udstillet 5 gange i Danmark, og han er blevet placeret alle 5 gange i “Bedste han klasse”, en af gangene fik han også et cert, så vi er meget glade for vores lille dreng.

Så blev min dejlige skøre Ghia parret med lækre serbiske Urosch v. d. Burg Singidunum, og vi håber dermed at der kommer et skønt kuld hvalpe omkring den 27 december 2011.

Der er sket et eller andet med hende efter at vi er kommet hjem, hun er meget mere stille, i starten troede vi at det var fordi hun var træt efter turen, men nu har vi da været hjemme i 4 dage, og hun har virkelig ændret sig.
Men mon ikke bare at hun er blevet voksen efter oplevelsen med Urosch

Healey er blevet mentalbeskrevet, det gik ganske pænt, han reagerede som vi havde forventet, men det var alligevel spændende at se hans reaktioner.

Sidste mandag tog vi til dyrlæge i Tyskland og fik tæverne spondylosefotograferet, og nu venter vi bare på dommen fra BK Muenchen, Gaya’s ryg så desværre ikke for godt ud, og dyrlægen vurderede det til en grad 3, så derfor har vi valgt ikke at sætte hende i avl.

I torsdag gik Ghia i løbetid, hun har været hævet op længe så jeg har gået og tørret hende for at være sikre på hvornår hun gik i gang, og pludselig da jeg kom hjem fra arbejde torsdag var der blodpletter på hendes tæpper.
Hanhunden som hun skal parres med, er valgt og aftalen på plads, så vi starter blodprøver på onsdag.
Så hvis alt går vel kommer Carolinekilde’s I-kuld til verden i juledagene, hvilken julegave at få

Her er lige et billede af Ghia & Healey når de putter i sofaen, Ghia skal helst ligge helt oppe ved mig og putte og Healey som jo er en lille hanhund på kun 28 kilo, placere sig oppe på ryglænet på sofaen

Vi havde meldt Healey til Bjerringbro for længe siden, men så kom der en årsvindertitel i DK i vejen
Vi valgte derfor at tilmelde ham den tyske årsvinder også, så vi tog fri fredag og mandag, og begav os den lange tur derned fredag morgen.
Det tog så det meste af dagen at køre derned, der var kø flere steder og turen fra Hamborg til Frankfurt var et helvede, så Henrik var ved at blive sindsyg flere gange.
Jeg var så “heldig” at have frygtelig hovedpine, så jeg så for det meste indersiden af mine øjenlåg

Da vi havde fået vores værelse på hotellet kørte vi ned til byen og fandt et fint sted vi kunne indtage vores aftensmad, vel tilbage på hotellet fik vi lige snakket med de andre danske boxer folk, inden vi gik i seng.

Nu var Healey jo alene med, så han fik lov at sove i sengen ved os, men ak han ved jo ikke hvad det er, så han var noget videre rastløs gennem hele natten, så vi var en smule kvæstet da vi så endelig skulle op.

Vi spiste morgenmad med de andre, og kørte i samlet flok til udstillingspladsen, og som altid ved Jahressieger så er det nogle fantastiske ringe som er sat op til anledningen, der kan DKK godt pakke deres små firkanter sammen

I Healeys klasse var der 25 røde juniorhanner, og de var allesammen meget fine, så vi vidste godt at vi ikke kom i placering, men man håber jo alligevel, men han fik Sehr Gut, så det var jo godt nok.

Da vi nu havde tilmeldt ham Bjerringbro, blev vi enige om at køre hjem mod Danmark igen lørdag eftermiddag, så vi kunne nå udstillingen der.
Vi kørte ved 17-tiden, efter vi havde afregnet med hotellet, omkring midnat kørte vi ind på en autohof og sov i bilen til kl. 4, hvor vi derefter kørte direkte til Bjerringbro.

Det var en frygtelig hård tur og vi var en smule smadret, men Healey blev nr. 2 i juniorklassen med CK  og BIK 4, så vi er rigtig glade for at vi valgte at køre hjem.

Vi var så heldige at Jan & Bente som har Carolinekilde’s Humle (Healeys bror) bor lige i nærheden af udstillingspladsen, så vi fik hilst på ham, og vi må sige at han ser altså også bare fin ud

Simon skulle skyde UM i Århus kl. 13, så da vi var færdige med udstillingen i god tid, kunne vi – hvis vi skyndte os – nå til Århus og se ham skyde.
Vi var i Århus kl. 13.10, så han var lige gået på banen, men han blev glad da han kom ud og så at vi var kommet, resultatet er ikke værd at skrive om, men det skal nok blive godt i juniorklassen, når han får lært at indstille sit gevær rigtigt.

Vi var hjemme ved 17-tiden, og heldigvis havde jeg bestilt mad ved mine forældre, det er simpelthen helt fantastisk at man bare kan sætte sig til bordet, efter sådan en hård weekend – TAK MOR ♥

I denne weekend skal vi heldigvis ingenting, bare slappe af…… God weekend !

Vi havde taget lidt tidligere fri i fredags og kørte mod Vingsted omkring kl. 15.00, vi fik sat vogn på plads og nød stilheden og freden foran vognen.

Næste dag bragede det løs hele dagen, der blev skudt både 50, 200 og 300 meter, og det kan høres skulle jeg lige hilse og sige.
Jeg havde Ghia med ved banerne om formiddagen, og da Simon skød sin første 200 meter, stod jeg ud for huset med hende, og hun tog det bare så pænt.
Om eftermiddagen hvor jeg sad ved campingvognen og slappede af, lå Ghia i sin sækkepude bundet ved vognen, mens der var godt gang i 300 meter skudene, og jeg optog selvfølgelig en lille video af hende.
Husk at have lyd på, så kan I høre hvor vildt det lyder

De 2 andre hunde var også med på skift nede ved banerne, og det gik også over al forventning med dem også, Goya hun lunter bare derud af, og hvis der skulle være nogle børn der vil lege med hende, eller bedst af alt har noget MAD til hende, så er hun glad.
Healey var lidt mere reserveret, men efter en smule tid, lagde han sig ned der hvor vi nu var.
Da Simon skød testfinale, bandt jeg ham til en stolpe uden for huset og der sad han lige så fint i de 20 minutter finalen varede.

Simon skydninger gik fint, 200 m blev til 147 & 145, 50 meter gik lidt bedre hvor han skød fuldt hus 2 * 150 og med 21 krydstiere, og han landede på en 4. plads ud af 99 skytter. Guldet gik til en af hans klubkammerater, han havde 24 krydstiere, og  på en delt 2. plads kom endnu en klubkammerat, samt en anden skytte og de fik 22 krydstiere, så det var meget tæt på at bronzen havde været hjemme, alternativt en delt sølvmedalje.
Det var en super weekend for Særslev skytteforening, at have 3 børn med i TOP 5 ,ud af så mange skytter ,må siges at være ganske godt
Vi er i hvertfald rigtig stolte af Simon – fra nu af er han ikke børneskytte mere, men juniorskytte, så han afsluttede børnerækken med at blive Danmarksmester på 15 m. og nr. 4 til DM på 50 m. – så super godt gået Simon

I morgen har vi begge fri, og vi kører mod Kaiserslautern om morgenen, når ungerne er gået i skole.
Christopher bliver hjemme og passer Ghia & Goya, Simon skal til Unionsmesterskab, så han skal ud til sin klubkammerat Kristian, så de sammen kan køre til Århus på søndag.
Dejligt at Christopher er hjemme og passe de to tøser, det er trods alt lidt nemmere kun at have 1 hund med på tur.

Christopher er startet på kørekort i sidste uge, og i går kørte han for første gang i “kravlegården”, det er en spændende tid for ham, og jeg tror nok han glæder sig til at få sit kørekort – Golfen står jo også meget stille, så den trænger til at blive kørt lidt i